Risikoen for, at penge fra danske organisationer og fonde med humanitære formål ender i hænderne på terrororganisationer, er høj. Det gælder således også de almennyttige fonde, og risikoen for uforvarende at støtte en terrororganisation kalder på øget opmærksomhed i fondenes ledelser. Det understreger Politiets Efterretningstjeneste (PET) over for Fundats, efter at tjenesten i en ny risikovurdering endnu en gang har beskrevet risikoen for terrorfinansiering i Danmark.
"Det er vigtigt at have styr på slutbrugeren, uanset om man er en stor fond, der uddeler et trecifret millionbeløb, eller om man er en lille fond med færre penge og færre muskler til at undersøge, hvor pengene reelt ender henne," siger Anders Vogelsang, chefkonsulent i PET.
"Det er jo ikke sådan, at alle fonde i Danmark skal være eksperter i pengestrømme og terrorfinansiering i Mellemøsten. Men vi forsøger at bidrage til en overvejelse om, hvorvidt der er styr på, hvor donationerne ender," siger Anders Vogelsang.
PET har ifølge en uddybet risikovurdering af terrorfinansiering, som udkom tidligere på året, identificeret en række sårbarheder på nonprofit-området, der gør området attraktivt til fremskaffelse af midler. Og risikoområdet dækker hele civilsamfundet, herunder altså foreninger, almennyttige fonde og indsamlinger.
"Både foreninger og almennyttige fonde kan virke som organisationsformer til brug for terrorfinansiering. PET vurderer, at der generelt er en høj risiko for terrorfinansiering forbundet med nonprofit-området, og at truslen særligt er forbundet med fremskaffelsen af midler ved indsamlinger eller donationer," skriver tjenesten i sin risikovurdering.
For fondenes vedkommende er der to former for risiko, uddyber Anders Vogelsang. Den ene – og mest usandsynlige – er, at aktører i Danmark opretter fonde med henblik på terrorfinansiering.
Når vi taler om militante islamistiske grupperinger, befinder de sig jo ofte i områder i højrisikolande, hvor en dansk fondsledelse ikke har indsigt. En fondsledelse i Hørsholm ved jo ikke, hvad der foregår i Beirut.
Anders Vogelsang – chefkonsulent, PET
"Mig bekendt er der ikke nogen eksempler på, at nogen i Danmark er blevet sigtet eller dømt for at stifte en fond med et ulovligt formål. Men det er en risiko, vi ser," siger Anders Vogelsang.
"En betydeligt mere sandsynlig risiko er, at fondene laver uforsætlig terrorfinansiering. Fordi man giver penge til et projekt, som viser sig at have et andet formål. Det kan ske, når det er svært at vurdere ægtheden af dokumentationen, ægtheden af relationerne og de veje, pengene rejser. Og dermed også, hvem pengene ender hos. Især når vi taler om penge, der forlader landet," siger han.
Kender du til eksempler på, at danske fonde uforvarende har støttet terrorgrupperinger?
"Det er ikke noget, jeg kan komme ind på. Men det er jo en risiko, vi beskriver. Og dermed en risiko, vi har identificeret som værende til stede."
En fortsat høj risiko
PET's seneste analyse af risikoen for terrorfinansiering er foretaget i kølvandet på, at Danmark fik en utilfredsstillende karakterer af den internationale organisation for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, Financial Action Task Force (FATF). De danske myndigheder lever ifølge FATF's vurdering fra 2020 ikke op til organisationens anbefalinger på velgørenhedsområdet, som blandt andet tæller indsamlende organisationer og filantropiske fonde.
"Risikoen har været høj i nogen tid. Det er svært at vurdere, om risikoen er stigende. For terrorfinansiering er svært at opdage, og det er svært at dokumentere i form af straffesager. Vi får ikke anmeldelser om terrorfinansiering på samme måde som med indbrud, for der er ikke nogen forurettede, der kan henvende sig på en politistation. Kriminaliteten skal opdages af myndighederne," siger Anders Vogelsang.
Hvad lægger PET så til grund, når I vurderer, at risikoen for terrorfinansiering er høj?
"Vi kigger selvfølgelig på antallet af hvidvask-underretninger, som vi får videresendt fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), hvis det handler om terrorfinansiering. Men vi bruger også partnerinformationer fra andre tjenester, vi bruger kilder, og vi bruger oplysninger fra vores øvrige indhentning. Det er en blanding af kvantitative og kvalitative data. Og så må vi også konstatere, at en forening eller en fond er en velegnet organisationsform i forhold til at generere penge til den slags formål. For fondes vedkommende handler det som sagt især om uagtsom finansiering. For det er en stor sektor, som kan have svært ved at gennemskue, om der er en ond vilje et sted," siger Anders Vogelsang.
Fokus i fondsudvalget
Et eksempel kan være, at man gerne vil bidrage til et projekt til støtte for somaliske fiskere, siger han.
"Hvordan kan en fond i Danmark vide, om pengene reelt går til fiskere, eller om de går til Al-Shabaab, som kontrollerer det område, de somaliske fiskere befinder sig i? Et andet eksempel kan være, at en fond gerne vil støtte en organisation i Gaza. Er fonden i stand til at sikre sig, at pengene går til de rigtige aktører i Gaza og ikke til militant Hamas? Samme risiko gør sig gældende for støtte til projekter i Afghanistan, Libyen, Syrien, Irak og flere andre lande," siger Anders Vogelsang.
"Når vi taler om militante islamistiske grupperinger, befinder de sig jo ofte i områder i højrisikolande, hvor en dansk fondsledelse ikke har indsigt. En fondsledelse i Hørsholm ved jo ikke, hvad der foregår i Beirut. Fonden kan måske få en håndskrevet kvittering på, at pengene er givet til en skole. Men de har ingen mulighed for at validere, om alle pengene er gået til skolen – eller om der overhovedet er en skole," siger han.
Anders Vogelsang er udpeget som PET's repræsentant i fondsudvalget, som med professor Rasmus Feldthusen fra Københavns Universitet i spidsen arbejder på sine anbefalinger til en gennemgribende revision af fondsloven.
Det 16 personer store udvalg har, med undtagelse af en flere måneder lang pause på grund af folketingsvalget sidste år, været i gang med arbejdet, siden det blev nedsat af daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) i juni 2021.
Hvad kan fondene gøre?
PET efterlyste allerede i januar 2020 en opdatering af loven. Det gjorde tjenesten, da den i sin risikovurdering af terrorfinansiering skrev, at nonprofit-området udgør et højrisikoområde, som bør adresseres i forbindelse med revision af fondslovgivningen. Ifølge PET er der behov for at styrke tilsynet og kontrollen med de almene fonde, så fondene ikke anvendes til hvidvask og terrorfinansiering.
"Når vi skriver om risikoen for terrorfinansiering i vores risikovurderinger, har vi to målgrupper. Den ene målgruppe er alle dem, der er underretningspligtige efter hvidvaskloven. Fondens bank, revisor og bogholder skal have blik for, hvad der foregår i fonden, og de skal have blik for, om fonden laver noget, der er risikabelt eller mistænkeligt nok til, at det skal indberettes," siger Anders Vogelsang.
"Og så er der fondenes ledelser og bestyrelser, der ikke er omfattet af hvidvasklovens underretningspligt, men som skal være opmærksomme på deres værdikæder med hensyn til, hvad de giver penge til, og om der er styr på projektet og slutbrugeren i forhold til fondes uddelinger," siger han.
En betydeligt mere sandsynlig risiko er, at fondene laver uforsætlig terrorfinansiering. Fordi man giver penge til et projekt, som viser sig at have et andet formål.
Anders Vogelsang – chefkonsulent, PET
"De store fonde har typisk en mere professionaliseret ledelse og et større apparat – og dermed også en større evne til at gennemskue pengestrømmene – men har måske også flere penge under forvaltning. Og det kan være en udfordring at lave den fornødne kvalitetssikring, hvis man uddeler 500 millioner kroner til flere hundrede forskellige formål. Risikoen opstår typisk, hvis man donerer penge til et nødhjælpsprojekt i et land, man ikke har erfaring med. Og til en aktør, der ikke er Røde Kors, Røde Halvmåne eller andre større organisationer med deres compliance på plads."
"Vi rådgiver til at se på, om der er transparens i projektet. Er der noget, der giver en tryghed omkring, at det er en legitim aktør? Der er nogle synlige, målbare parametre, man kan kigge efter: Er der en revisor, er der et bogføringsspor, er der jura inde over, er det en demokratisk organisation, hvor man kan se, hvem der har bestemmelsesretten? Eller er der tale om en aktør, som ikke kan dokumentere sit arbejde, som ikke kan forklare, hvordan pengene skal komme fra A til B, som har en helt ubehjælpelig hjemmeside, eller som har vedtægter, der tydeligt er kopieret fra andres vedtægter?" siger Anders Vogelsang.
Fondsudvalget skulle egentlig have færdiggjort sit arbejde ved udgangen af 2022. Men efter at udvalget blev sat på pause i forbindelse med folketingsvalget i oktober samme år, blev udvalgsarbejdet først genstartet i februar 2023.
Efter justitsministerens seneste fristforlængelse skal udvalget afslutte sit arbejde i løbet af andet halvår 2024.
